SNE....

Lige nu må jeg indrømme jeg er en smule træt af sne... sne kan være noget af det mest smukke der findes - men det kan også være noget af det mest trælse og grimme der findes.

Da jeg sad her i sidste uge og kiggede ud på en stor omgang smukt sne der dalede fra himlen og blev smukt strøet på veje, marker, træer og huse - blev jeg i godt humør. Da jeg gik ud og så det ligge overalt som en dyne, der syntes jeg det var skønt med sne. Sørme om jeg også syntes det var smukt og ganske hyggeligt at løbe en tur i det lørdag morgen. Det var dejligt, og hvis man bare tænkte over hvor man satte sine fødder var det ikke et problem med en rask tur på knap 10 km.

Men i dag hvor jeg endnu engang sat mig i min bil, kiggede på alt snavsen i vejkanten hvor der rent faktisk også var sne under, der syntes jeg det var direkte grimt og nu måtte det gerne forsvinde. Da jeg gik nede ved hestene og ordnede tingene og den fine hvide dyne havde lavet sig om til mudder og smat - tænkte jeg i minutter hvor skønt det var da det var nyt sne - da det var hvidt sne og da der var frost i jorden...

Men det værste var faktisk da jeg løb en tur - som blev en meget længere tur end jeg regnede med - fordi jeg kom på forkert bane - der bandede jeg alt der havde med sne at gøre - langt væk..... det var smat, våde sko og glat der hvor der havde dannet sig til is....

Sne kan være mange ting.....