Så er vores - mandens og min ferie ved at lakke mod enden - ungerne har 3 uger endnu - som skal bruges lidt ved mormor - lidt ved bedste og lidt ved morfar og så skal de være alene hjemme noget af tiden :)
Vi har nydt ferien i DK - det er første gang rigtig mange år vi ikke har været i udlandet - og vil sige det ikke var med ungernes store glæde vi gik på ferie ;) men efter en god og hård weekend i Viborg til træf - kunne man mærke at vores beslutning var god - INGEN af os orkede at tage den lange tur til Italien efter den - så første skridt(kørertur) gik til jambo camping.
Må sige at deres priser er voldsomt høje og at man så oveni skal betale for badevand og el - ja det gør det ikke ligefrem billigere - tror ikke vi kommer til at bruge en anden ferie der..
Andet stop var Jesperhus blomsterpark - der har vi været før - for en del år siden. Det eneste vi fortrød ved det stop var vejret - men ellers var det super - badelandet og blomsterparken - med tilhørende forlystelser og dyr var med i prisen - badevandet var også. Det bliver ikke sidste gang vi besøger det sted.
I denne uge tog vi cadillacen og den lille sorte campingvogn, vi kørte til Skagen ikke helt derop med til Østerklit camping, mener jeg den hedder - den har vi besøgt nogle gange efterhånden og ungerne har allerede nu bestemt at vi skal besøge den IGEN næste år - så det gør vi helt sikkert. ¨
Vejret har desværre ikke været med os hele vejen - men det har været ok. Vi har nydt at være sammen hele tiden - men glæder os også til at komme i gang med virkeligheden igen.
Ungerne tager op til deres mormor på søndag-tirsdag/onsdag da jeg starter hårdt ud mandag med 13 timer på job.
I næste weekend er der endnu et træf - hvor vi skal til Øster Hurup, vi ved endnu ikke om det bliver med eller uden børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar